Hjulskift

Skal du have foretaget et hjulskifte på din adresse er det vigtigt, at dine hjul som skal skiftes er sat ved bilen, når vi ankommer. Ligger dine hjul i kælderen eller andet sted, og du har brug for vores hjælp til op-/nedbæring skal du huske at informere os om dette, inden vi ankommer (ved bestilling). Det er kundens ansvar at have de rigtige spændebolte fremme til de hjul der skal skiftes. Der kan i nogle tilfælde være forskel på hvilke bolte der passer til sommerhjulene og vinterhjulene. Skulle du have låsebolte på, er det vigtig, at du har låsehovedet fremme når vi ankommer således at vi kan afmontere dine hjul. Er dit låsehoved gammel og slidt, eller andre skulle have overspændt låsemøtrikken eller I har prøvet at afmontere den selv, tager vi ikke ansvar for evt. skade. Ved vores ankomst skal vi kunne parkere tæt på jeres køretøj således at vi har adgang til det værktøj vi skal bruge. Ankommer Vi forgæves på adressen i aftalt tidsrum, vil der opkræves halvdelen af ordrens pris. Vi tager ikke ansvar for knækkede hjulbolte.

Vi laver ikke hjulskift på biler der vejer over 2,5 tons.

Bilpleje

Skal du have klargjort din bil på din adresse er det vigtigt, at der er plads til at vi kan holde ved din bil, samt at alle døre på bilen skal kunne åbnes helt således at vi kan komme til. Der skal være let tilgængelighed til et strømudtag.

Vi udfører ikke altid mobil klargøring ved tæt bebyggede områder. Bilen skal være tømt når vi ankommer. Skulle der alligevel ligge nogle ting i bilen som Du/I har overset vil vi naturligvis samle alt sammen i en pose og lægge det i baggagerummet når vi er færdige. Ønsker du, at vi sørger for den fulde oprydning, bedes du meddele dette, da det vil tage os ekstra tid. Elitecarcleaners tager ikke ansvar for eventuelle forsvundne værdigenstande.

Det er vigtigt, at du tjekker bilen igennem inden vi kører så vi er sikre på, at alt er som det skal være, da I som kunder skal skrive under på, at vi har fuldført vores job forsvarligt uden nogen former for skader. Såfremt der skulle være skrøbelige dele eller andet ved/i bilen, skal det oplyses på forhånd.

Er din bil meget beskidt eller har en masse indgroet snavs i måtter, gulv, sæder mv. skal dette også oplyses ved bestillingen, da det er en opgave vi bruger ekstra tid på. Tilsvarende gælder for bilen udvendig, hvis lakken skulle have tjærepletter eller flyverust der skal fjernes. Eksempelvis fastgroet bremsestøv på fælge kan være meget svært at få helt ren igen, men vi gør vores bedste indenfor det tidsrum vi bruger på netop den pakke du bestiller. Vil du have brugt ekstra tid på en specifik opgave, herunder rens af fælge -/lak, skal dette oplyses ved bestilling. Skulle det være tilfældet at vi kommer til at vente på jer på aftalt adresse ved planlagt tidspunkt, og I ikke er tilstede, som forhindrer os i at udføre vores job, vil der være pålagt et tillæg for ventetid på 500kr. pr. 30 min. inkl. moms.

Vi ringer og giver besked ca. 30 min. før ankomst. Inden påbegyndelse af vores job tjekker vi bilens tilstand. Såfremt bilens tilstand er meget slem, har uheld såsom opkast, dyrehår eller lignende som vi ikke er informeret om ved bestillingen, vil dette blive noteret som en forgæves levering, hvis I vil afbestille på grund af tillæg. Det samme er gældende hvis vi først opdager diverse uheld under vores behandling som vi ikke har fået oplyst ved bestilling.

Vi gør opmærksom på, at der kan være våde sæder ved sæderens. 

 

Nøgle

Såfremt kunden lægger nøglen til Elite Car Cleaners på adressen, hæfter kunden for nøglen i tilfælde af bortkomst.


Elektronik

Vi fraskriver os ansvaret for elektronik i bil, gps, multimedie, ecu bokse, og alt hørende til bilens elektroniske dele.

Ordre

Når du booker en tid igennem vores online bookingsystem vil du automatisk modtage en returmail hvor din bestillingsordre fremgår. Sker det, at du ikke hører fra os senest 24 timer efter din booking, bedes du ringe til os for bekræftelse af ordre.

Afbestilling

Skal ske senest 48 timer før via mail. Skulle vi ankomme forgæves eller Du/I ikke er hjemme på den aftale tid, vil Du / I blive trukket for 50% af ordrens pris.

Hvis kontant betaling er blevet valgt ved booking, fremsendes en faktura på 50% af ordrens pris.

Betaling

Kunden/firmaet kan betale med Dankort på hjemmesiden.

Betaling foretaget på hjemmesiden trækkes senest 48 timer før aftalen.

Kørsel

Tjek om vi kører i dit postnummer. Indtast dit postnummer i feltet herunder. Skulle du nu bo lidt udenfor vores områder, så tøv ikke med at ringe, så finder vi en løsning sammen.